Erfaren lagermedarbejder søges

Vi søger en erfaren, engageret og kvalitetsbevidst lagermedarbejder til en fast lagerstilling på vores plastfabrik i Nr. Alslev. Sammen med en kollega, vil du dagligt skulle modtage, håndtere og ekspedere store mængder varer ind og ud af vores råvare- og færdigvarelagre.

Lageret er pt. bemandet fra kl. 7:00-17:00 på hverdage, og arbejdstiden vil være 37 timer om ugen eksklusiv frokost fordelt på 5 dage.

MELITEK er en ordreproducerende virksomhed, der fremstiller PVC-fri plastgranulat. Vores færdigvarer anvendes af vore kunder i deres produktion af medicinsk engangsudstyr, f.eks. til insulinpenne, engangssprøjter og katetre o. lign. Dette stiller store krav til kvaliteten internt hos MELITEK herunder også på lageret, og det er derfor vigtigt, at du er detaljeorienteret og grundig som person. 

Jobbets primære indhold
- Af-/pålæsning af lastbiler (sættevogne); herunder pakke-/pallegods og kurérbiler
- Varemodtagelse, prøveudtagning
- Plukning, pakning og forsendelse
- Rengøring og opretholdelse af orden på lagerlokaliteterne
- Aflæsning af forbrugsmålere og opsyn med fangstfælder (Skadedyrskontrol)
- Dokumentation og registrering

Faglige kvalifikationer
- Du har truckcertifikat og erfaring med truckkørsel
- Du har erfaring fra lager og har arbejdet i et kvalitetssystem (gerne ISO 13485)
- Du er vant til at arbejde i lagerstyringssystem
- Du kan IT på brugerniveau og bruger Windows i din hverdag
- Du kan kommunikere på dansk og engelsk
- Det er et plus, hvis du er lageruddannet men ikke et krav 

Om dig
- Du bevarer overblikket og dit gode humør i pressede situationer
- Du har udpræget ordenssans
- Du er grundig og har et godt øje for detaljer
- Du har gode samarbejdsevner
- Du er mødestabil og engageret
- Du har en positiv tilgang til opgaver og kollega
- Du er i god fysisk form

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse sker efter aftale og startløn aftales i forbindelse med evt. jobsamtale.
Tillæg, pension og øvrige arbejdsvilkår følger Industriens Overenskomst og lokalaftaler. Derudover har vi sundhedsforsikring, frugt- og madkasseordning.



Har ovenstående din interesse, og opfylder du såvel de faglige som menneskelige kvalifikationer, er du velkommen til at sende din ansøgning med CV til job@melitek.com. Venligst skriv ”Lagermedarbejder” i emnefeltet. 

Uddybende spørgsmål kan rettes til fabrikschef Lene Renner tlf. 54 46 44 12.