Maskinoperatører søges

Stillingsbeskrivelse

Dine daglige opgaver er sammen med en kollega at have ansvaret for driften af en af vores produktionslinjer. Vi producerer plast ved ekstrudering og i dine arbejdsopgaver indgår truckkørsel, plukning og påfyldning af råvarer, betjening af anlægget, rengøring af maskiner og produktionsområde, overvågning, udarbejdelse af batchdokumentation, kvalitetskontrol, forebyggende vedligeholdelse, forsendelse, varemodtagelse og andre opgaver.

Vi arbejder i 6 og 12 timers skift, døgnet rundt, og du skal være indstillet på aften og nathold, til tider også i weekender og på helligdage.

Vores produkter anvendes primært til fremstilling af medicinsk udstyr og er blandt andet kendetegnet ved at være et godt alternativ til PVC.

Du kan læse mere om vores produkter på vores hjemmeside www.melitek.com

Faglige kvalifikationer

- Du har truckcertifikat (B)
- Du er vant til at arbejde i produktion og i et kvalitetssystem (ISO 9001)
- Du kan dansk i skrift og tale og kan læse og forstå engelsk tekst
- Du er vant til at arbejde med teknik og har en grundlæggende forståelse for el og mekanik
- Det er en fordel, hvis du er procesoperatør eller har erfaring fra plastindustrien
- Du kan IT på brugerniveau og bruger Windows og internet i din hverdag


Om dig
- Som menneske er du selvstændig og ansvarsbevist
- Du har det godt med orden og struktur i hverdagen 
- Du har gode samarbejdsevner
- Du er mødestabil og engageret
- Du har en positiv tilgang til tingene
- Du er i god fysisk form

Praktiske oplysninger
Vi tilbyder oplæring i tæt samarbejde med dine nye kolleger. Den første måned er du sammen med de mest rutinerede medarbejdere og så vidt det er muligt, indgår du ikke i vagtplanen. I den efterfølgende periode vil du fortsat være under oplæring og arbejde sammen med uddannede operatører. Oplæringsforløbet tager typisk 9-12 mdr.

Tillæg, pension og øvrige arbejdsvilkår følger Industriens Overenskomst og lokalaftaler. Derudover har vi sundhedsforsikring, frugt- og madkasseordning.

Tiltrædelse efter aftale. Startløn aftales i forbindelse med evt. jobsamtale.

Har ovenstående din interesse, og opfylder du såvel de faglige og menneskelige kvalifikationer, er du velkommen til at sende din ansøgning med CV til job@melitek.com

Uddybende spørgsmål kan rettes til fabrikschef Lene Renner tlf. 54 46 44 12.

Vi afholder samtaler løbende.