Økonomi- og regnskabsmedarbejder søges

MELITEK vækster og udvider vores økonomiteam for at sikre fortsat succes.

MELITEK A/S er en dansk plastvirksomhed, som har eksisteret siden 1979. Vi producerer granulat til medicinalindustrien og er orienteret mod eksportmarkedet med kunder i hele verden. Beliggende i Nørre Alslev på Falster, huser vores moderne fabriks- og kontorfaciliteter 55 dedikerede medarbejdere.

Velkommen til MELITEK - stedet, hvor vi prioriterer et positivt arbejdsmiljø, socialt samvær og din work-life balance. Med regelmæssige arrangementer, frokost/frugtordning, fleksible arbejdstider og anerkendende ledelse skaber vi vores egen arbejdskultur. Vi investerer i din trivsel, tilbyder uddannelse og støtter din personlige og professionelle udvikling. Hos os er du en del af et dedikeret hold, der også har fokus på grøn omstilling. Vi reducerer vores klimapåvirkning og miljømæssige fodspor gennem strategiske initiativer.
Vælg MELITEK for en  meningsfyldt  dagligdag, hvor dit engagement vil blive værdsat.

Din rolle som økonomi- og regnskabsmedarbejder i vores ' økonomiteam' er en central position med fokus på ansvar og kvalitet i udførelsen af dine daglige opgaver.

Med reference til økonomichefen deler du det fælles ansvar for alle økonomi- og regnskabsopgaver, som vores team håndterer, heriblandt:
 

  • Håndtering af daglige fakturaer og betalinger, herunder internationale transaktioner, med fokus på præcision og rettidighed
  • Registrering af daglige finansielle transaktioner med sikring af nøjagtige og opdaterede posteringer
  • Afstemninger for finans- og balanceposter samt forskellige regnskabskontroller
  • Indberetning af moms, statistik og andet lovpligtigt til myndighederne
  • Lønproces og afregning
  • Månedlig og årlig afslutning
  • Ad hoc administration, analyser og projekter


Din profil er nøjagtigt, hvad vi leder efter – proaktiv, struktureret og kyndig inden for tal og finansielle opgaver. 

Forventningen er, at du udstråler positivitet og besidder en stærk, selvstændig drivkraft. Med et solidt overblik og evnen til at bevare roen i en dynamisk hverdag. Du viser lydhørhed, kommunikerer effektivt med  teamet og påtager dig ansvar uden tøven for de daglige opgaver. 

  • Erfaring fra en lignende stilling vægtes positivt
  • Besiddelse af en relevant regnskabs- og økonomiuddannelse
  • Forståelse for, at debet og kredit udgør grundlaget for velafstemt bogholderi
  • Evnen til at håndtere opgaver fra et overordnet perspektiv
  • Stærke IT-færdigheder, kendskab til vores nuværende systemer Microsoft Dynamics AX, Excel, Verify og DanLøn vil være en fordel
  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed vil naturligvis være et ekstra plus

Lønpakken vil blive individuelt forhandlet med fokus på din erfaring, kompetencer og uddannelsesbaggrund. Dette inkluderer virksomhedsaftale med Danica for sundheds- og pensionsordninger. 

Ansøgning
Hvis denne spændende mulighed appellerer til dig, ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV på  JOB@melitek.com.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Lasse Ellegård Emanuelsen på telefon 20 83 76 43.

Vi indkalder til samtaler løbende og behandler al information med diskretion og omhu.

Download stillingsopslaget som PDF-fil