MELITEK udvider med ny produktions- og lagerhal
Hos MELITEK er vi stolte over at kunne offentliggøre, at vi udvider vores eksisterende produktion med endnu en produktionslinje samt ny lagerhal.
I September i år tog MELITEK det første spadestik til det, der skal blive en ny 1.200 m2 stor produktions- og lagerhal med plads til et nyt produktionsanlæg.
Udvidelsen sker med henblik på at gøre produktionen endnu mere konkurrencedygtig ved at investere i den mest teknologiske og effektive produktionslinje. Derudover sikrer det nye anlæg, at MELITEK´s kunder får en større forsyningssikkerhed.
MELITEK har oplevet en stærk salgsvækst på de internationale markeder, hvilket har givet virksomheden mulighed for at udvide fabrikken på Falster. Både nye og eksisterende medico-kunder efterspørger i højere grad specialfremstillet plast fri for pvc og phthalater, hvilket Meliflex producerer under navnet meliflex. ”Vi opererer i et marked, som er i vækst, bl.a. fordi kravene til miljøvenlige plastprodukter er stigende”, fortæller Kim Laursen, Administrerende direktør.
MELITEK forventer, at de nye produktions- og lagerfaciliteter står færdige i begyndelsen af 2014 og vil være oppe at køre til september 2014. Fabrikkens kapacitet vil blive forhøjet til 15.000 tons pr. år.
Det er kun 10 år siden, at der sidst blev taget et spadestik i MELITEK, nemlig da fabrikken flyttede fra Hellerup til Nr. Alslev. Siden har virksomheden vokset med 30 % årligt, og i 2008 krævede det en udvidelse af lagerhallen.