Indvielse af ny produktionslinje

16.12.2022

Hos MELITEK er vi stolte af at kunne fortælle, at vores nye Linje 5 nu er installeret og vil kome i produktion efter test og valideringer.

I løbet af 2021/2022 har vi udvidet vores fabrik på Falster med to nye lagre, en produktionshal og har nu tilføjet en femte linje til compoundering specielt dedikeret til vores medico-kunder. Vi har investeret i endnu en state-of-the-art produktionslinje med høj kapacitet med det mest avancerede og moderne udstyr, f.eks. robotter til håndtering af råmaterialer til polymer- og elastomer compoundering. Den nye linje vil bringe MELITEK's samlede nominelle kapacitet op på ca. 50.000 tons.

Den officielle indvielse af linjen, hvor snoren blev klippet af ejerne Kim og Jesper Laursen, fandt sted den 16. december og blev fejret af MELITEK´s loyale medarbejdere og deres familier.